Fælles schweissprøveregler for jagthunde400 m/3 & 20 timer, åben klasse§ 1. Schweissprøvernes formål: - At vække og støtte interessen for hundens arbejde over for anskudt hårvildt.
- At tjene avlsarbejdet ved at finde frem til hunde med gode egenskaber, specielt til schweissarbejdet, 400 m/3 timer.
- At finde egnede hunde til schweissregisteret, 400 m/20 timer.
§ 2. Schweissprøvernes afholdelse: Der kan efter schweisshundeudvalgets godkendelse afholdes schweissprøver med 400 m/3 timer spor af jagthundespecialklubber og sammenslutninger deraf. Schweisshundeudvalget er ansvarlig for afholdelse af 400 m/20 timers prøver.
§ 3. Ledere og dommere: Den organisation, som afholder prøver, udpeger leder og dommere. Dommervalget meddeles til schweisshundeudvalget. Kun dommere, som er anerkendt af DKK kan benyttes.
Der bør ikke være mere end 8 hunde til bedømmelse pr. dommer på en prøvedag.
§ 4. Adgang til prøverne: Adgang til prøverne har alle stambogsførte jagthunde. Den organiserende organisation har ret til at kræve medlemskab for deltagerne, ligesom den kan begrænse antallet af deltagende hunde på prøven.
Der er ingen aldersbegrænsning for deltagelse på 400 m/3 timer spor. For at kunne deltage på 400 m/20 timer spor skal hunden være mindst 12 måneder.
Der kræves ingen adgangsprøve for at deltage på 400 m/3 timer. For at deltage på 400 m/20 timer spor skal hunden have opnået en 1. præmie på 3 timers spor. For gravhunde kan 400 m/3 timer spor erstattes af Gravhundeklubbens 600 m/3 timers prøve med 1. præmie.
§ 5. Anmeldelse til prøverne: Anmeldelse sker på blanketter udarbejdet af schweisshundeudvalget. Anmeldelsen skal være ledsaget af det fastsatte anmeldelsesgebyr. Stambogen skal medbringes på prøvedagen efter DKKs regler.
§ 6. Almindelige bestemmelser: - Afstraffelse af hunden under afprøvningen er forbudt og kan medføre bortvisning. Alle hunde, som ikke er til afprøvning skal føres i line.
- Under prøven må hunden ikke skifte fører.
- Sygehundeskal afvises og fjernes fra prøven. for sådanne hunde tilbagebetales indskud ikke. Løbske hunde kan, hvis prøven efter prøvelederens skøn gør det muligt, deltage efter prøvelederens anvisning.
- Prøven tilrettelægges således, at den i videst muligt omfang nærmer sig praktisk jagt.
- Der på kun anvendes schweiss fra klovbærende vildt, og på en prøve skal det være fra samme vildtart.
§ 7. Afprøvningen: Afprøvningen omfatter udredningen af et 400 m langt blodspor udlagt mindst 3 henholdsvis 20 timer før prøvens afholdelse. Der anvendes en kvart liter schweiss fra klovbærende vildt. Udredningen foregår som remarbejde i en mindst 6 m lang line. Læderhalsbånd eller sele skal anvendes. De hundeførere der måtte ønske det, kan herudover blive afprøvet i rapportering med eller uden bringsel eller totverbellen. Hertil forlænges blodsporet yderligere 200 m under anvendelse af en ottendedel schweiss.
§ 8. Bedømmelse: De to discipliner bedømmes hver for sig ud fra nedennævnte skala. Resultatet indføres i stambogen. - 400 m remarbejde, der bedømmes særskilt (obligatorisk for alle hunde tilmeldt prøven)
Remarbejdet gradueres i bestået eller ikke bestået. Bestået gradueres i 1., 2. eller 3. præmie.
Hunde, som ikke yder en tilstrækkelig præstation, kan på et hvert tidspunkt stoppes af dommeren for videre afprøvning. - 200 m frit søg til rapportering, der ligeledes bedømmes særskilt (kun for hunde tilmeldt rapporteringsprøven: og som på samme prøve har fået tildelt hovedkarakteren bestået i remarbejdet).
- Ved rapportering må hunden ikke sættes på spores mere end i alt 3 gange.
- For hver ny påsætning trækkes et point.
- Har hunden været ved dyret under rapporteringen uden at rapportere, får den 0 i rapportering.
- Hvis hunden vildtæder ved rapporteringen, kan den ikke bestå rapporteringen, men kan bestå afprøvningen i remarbejdet alene.
Denne prøve bedømmes ligeledes medhovedkaraktererne bestået eller ikke bestået. Bestået gradueres i 1., 2. eller 3. præmie. Det anføres i stambogen, hvilken form for rapportering der er benyttet, bringselsrapportering eller frirapportering eller totverbellen.
Præmiering:
1. præmie giver karakteren 4
2. præmie giver karakteren 3
3. præmie giver karakteren 2
0 præmie giver ingen karakter Prøvens bedste hund udtages efter det bedste remarbejde blandt de hunde, som har fået 1. præmie. Evt. pokaler må kun tildeles hunde der har opnået 1. præmie i remarbejdet. 1. præmie på 20 timer går forud for 1. præmie på 3 timer. Står to hunde lige i remarbejde, er præmiering i rapportering udslagsgivende. Såfremt 2 hunde står helt lige, er det den yngste hund, der vinder.
for bestået 400 m/20 timer gives diplom og hvis 1. præmie er opnået tillige nål. For bestået 400 m/3 timer gives diplom men ikke nål. § 9. Sporenes opbygning og bedømmelsesgrundlaget: Sporet udlægges i skov, evt. gennem tættere bevoksning, dog således, at dommeren hele tiden kan have overblik. En del af sporet må gerne følge en veksel. Der skal være 2 knæk, ved ca. 100 og 300 m. Ved ca. 200 m og ved sporets slutning markeres sårleje ved tiltrædning af stedet og afsætning af rigeligt schweiss. Anskudsstedet markeres med rigeligt schweiss samt tiltrædning af stedet. Anskudsstedet markeres med en seddel med sporets nummer. Der skal anvendes en kvart liter blod. Ingen tilsætning til blodet er tilladt. Det er tilladt at anvende schweiss, der er dybfrosset senest 12 timer efter udvindingen. Ved udlægningen af sporet anvendes dråbeudlægning. Prøvelederen skal sammen med en person, der kender terrænet, udarbejde skitse og spormarkering for dommeren, der bør være til stede ved sporets udlægning. Sporet skal være markeret på en sådan måde, at markeringerne ikke er synlige for føreren. Alle, der deltager i blodudlægningen, skal bære gummistøvler og bevæge sig i gåsegang foran blodudlæggeren.
Afstanden mellem to spor skal være mindst 100 m.
På prøver med 20 timer spor lægges et reservespor.
For enden af sporet lægges et stykke klovvildt, der gerne må være frosset. Er dyret brækket op skal det bortset fra kuglehul være syet sammen. På spor uden rapportering kan der anvendes stråbukke. Under arbejdet føres hunden i lang line, der skal være udrullet i sin fulde længde. Ved bedømmelsen skal der først og fremmest lægges vægt på hundens koncentrationsevne, sporvilje, sikkerhed, selvstændighed og ro. Hurtighed må ikke bedømmes som en fordel, men alene sporsikkerheden skal være udslagsgivende. Hastigheden må ikke være større end, at dommeren kan følge med uden at skulle løbe. Det er tilladt at lægge hunden af for at søge efter schweiss, gøres dette for ofte, fratrækkes karakteren et point, da det viser stor usikkerhed på hunden. Det er tilladt at søge tilbage eller frem på sporet såvel som at ringe.
Såfremt hunden går af sporet, griber dommeren først ind, når den har fjernet sig 35-50 m fra sporet, hvorefter hund og fører kaldes tilbage og sættes på sporet på ny.
Dette må ske 2 gange og karakteren fratrækkes hver gang 1. Tredje gang udgår hunden. Såfremt hunden retter sig selv, regnes det som en fordel ved bedømmelsen. Korrigerer føreren hunden tæller det hverken fra eller til, medmindre det forekommer så ofte, at det må opfattes som et tegn på usikkerhed hos hunden.
Det er tilladt føreren at markere sporet.
Trækkes hunden på tværs af sporet efter at være gået af (uden dommerindgriben) og går over sporet uden at tage det op, skal der trækkes fra i bedømmelsen, sker det flere gange fratrækkes karakteren 1 point.
Går hunden over en længere strækning parallelt med sporet, men i en sådan afstand, at man anser den for at ligge i "læ", bør dommeren være særlig opmærksom og klar til at gribe ind, hvis han skønner, den er gået af sporet og ikke mere er i kontakt med dette.
Dommeren og andre må påse, at de ikke ved deres opførsel giver føreren oplysninger om sporet. De bør under sporarbejdet holde sig et stykke bag ham, dog uden derved at miste overblikket. Går hunden af sporet, skal de følge med for ikke ved deres forbliven på stedet at markere fejlen for føreren. Kun ved tilbagegriben, fremadgriben eller ringning må de blive stående. Samtaler med dommeren og andre indskrænkes til det nødvendige og skal foregå lavmælt.
Tilskuere må kun følge prøven, hvis det kan foregå fra veje eller lignende uden at det på nogen måde generer hund og fører.
Hunde der er tilmeldt som totverbellere eller rapportører, slippes ved 2. sårleje (400 m) og skal herfra uden påvirkning af nogen art fra føreren finde det udlagte stykke vildt efter selvstændigt at have udredt de sidste 200 m af sporet.
Rapporteringssporet må ikke være synligt markeret, det skal fortsætte i forlængelse af 400 m sporet. Sporet skal lægge med et knæk efter ca. 100 m og helst i bevoksning, hvor føreren ikke kan se hunden.
En frirapportør og bringselsrapportør skal for at opnå præmiering have været helt fremme ved dyret og efter rapportering herom vise føreren vej til dyret. En totverbeller skal halse vedholdende over dyret i minimum ti minutter. Bid i hals og på blad er tilladt, dog uden at der bides hul i dyret.
I bedømmelsen indgår, hvorledes dyret findes, hvorledes rapport eller verbellen udføres. |
™