Lidt om mig

Yvette Schalburg

Start

Jeg er født, opvokset og har det meste af mit liv boet på Frederiksberg ved København. Jeg har selv haft hund siden 1967. Min første hund, Cæsar, var en blandingshund, cocker/pudel, og han er grunden til, at det er Flatcoated Retriever, jeg har i dag. Flatocated Retriever er den racehund, som både hvad angår udseende og adfærd minder mest om Cæsar . Cæsar var fantastisk, og han var med mig over alt, indtil jeg i 1975 flyttede hjemmefra. Efter det lånte jeg ham ind i mellem, når savnet blev for stort.

Så fik jeg i januar 1976 en Yorkshire Terrier, Pelle Haleløs, som jeg delte hjem med i 13½ år. Pelle var, efter han havde vænnet sig til storbyens støj og store forretningsvinduer, totalt frygtløs. Inde elskede han, når han ikke lå i arm, at kaste rundt med en sammenrullet sok, som ofte ende i min tekop. Ude opsøgte han hunde af alle størrelser og lege med. Selv vejede han 1½ kg som fuldvoksen.

Da Pelle i 1981var 5 år gammel fandt jeg Gandalf den grå på min dørmåtte. Gandalf var en kat, en russian blue (måske). Han var på det tidspunkt under 3 måneder gammel. Det ved jeg, fordi han kort tid efter skiftede sine mælketænder ud med de blivende. Tilsyneladende var der ingen, som savnede Gandalf, så han blev boende hos mig til sin død i august 2002, 21 år gammel.

I 1988 købte jeg en ejerlejlighed på 2. sal på Frederiksberg og et år efter fik jeg  min første Flatcoated Retriever, Biko. Han åbnede dørene til mange nye interesser, udover lydighed blandt andet markprøver, jagt, spor og redningsarbejde. Og jeg begyndte at interessere mig for adfærd, adfærdsmodifikation, etologi, læring og meget mere undervejs. Biko elskede at træne. Lige til det sidste fik han stjerner i øjnene, når jeg tog en dummi frem. Jeg lærte så utroligt meget af og sammen med ham, før jeg måtte sige farvel i august 2002.

Ami overtog jeg i 1992. Han var på det tidspunkt 2 år gammel og Biko 3 og de to blev hurtigt de bedste venner. Ami er nok den rareste og nemmeste hund, jeg har haft. Aldrig behøvede jeg at bekymre mig om, hvor han var henne, for han holdt altid nøje øje med mig. Desværre blev Ami ikke mere end 7½ år gammel. Han døde i efteråret 1997. Biko sygnede hen af sorg over tabet af sin ven og tabte sig voldsomt, så i foråret 1998 besluttede jeg mig for at der skulle en ny hund ind i mit liv.

Det blev Chance, en rigtig charmør og et forfærdeligt madøre. Han elskede mad så meget, at han spiste alt han fandt, hvilket desværre nok også blev hans død i 2002, fordi han spiste en pølse imprægneret med rottegift (det er i hvert fald hvad jeg tror). Chance blev kun 4 år gammel.

Allerede i januar 2001 kom Danni ind i mit liv. Jeg faldt for ham, første gang jeg så ham, bare 4 uger gammel, men havde ingen planer om at udvide min dyreflok med en tredje hund. Men 3½ måned gammel kom Danni på weekendbesøg i byen, og så blev han der bare. Danni er et stort legebarn, og hans største fornøjelse er at møde andre hunde. Og han opsøger dem, selv på meget store afstande, når han får muligheden.

I august 2003 besluttede jeg mig for at flytte fra Frederiksberg, så jeg købte et lille rækkehus i Taastrup, hvor Danni og jeg hurtigt fandt os tilrette, og jeg begyndte at overveje udvide min dyreflok igen.

I maj 2004 fik jeg min første stambogsførte Russian Blue, en han, som jeg kalder Yeti.

I oktober 2004 kom flatcoated Ekko til. Hans største fornøjelse er at løbe efter de harer, vi støder på, når vi er ude og gå tur. Han er ellers en lydig og opmærksom hund, men harer kan han altså ikke stå for.

November 2004 tog jeg kørekort og købte mit livs første bil, og blev med et både grundejer og billist, begge dele noget, jeg ikke før da havde fantasi til at forestille mig ske.

Januar 2005 kom så min anden Russian Blue, en tøs. Hun hedder Noni. Meningen var, at hun sammen med Yeti på et senere tidspunkt skulle have killinger. Desværre fik Yeti konstateret en immunforsvarsdefekt, som medfører, at han resten af sit liv i perioder skal medicineres med asthmamedicin. Dyrlægen kunne ikke afvise, at lidlsen kunne være arvelig, så jeg valgte at få ham neutraliseret. Det kan jeg så ærgre mig over nu, hvor han er blevet så smuk, men til alt held ikke fortryde.

Og midt i marts 2005 kom Fokus, min første tæve og min første brune flatcoat, helt oppe fra ødemarken i Sverige til Taastrup. Det var ikke del af min masterplan, men hun er efter en rigtig god kombination og jeg kunne ikke modstå fristelsen. Og godt det samme, hun er bare så dejlig.

Hun er nu 3 år gammel og fødte sit første kuld hvalpe 6. marts 2008. Der kom 11 hvalpe,  4 hanner og 7 tæver. Desværre døde 2 af hannerne, den ene ved fødslen, den anden 3 dage efter.

To af hvalpene bor nu også hos mig Glød og Gumle begge tæver.

Danni har taget vel imod alle de nye medlemmer af husstanden, som pt. består af Danni, Ekko, Fokus, Yeti, Noni, Glød og Gumle samt min undulat SvedskeØje og så mig.