Flatcoated Retriever;
HundeRacen

Lige siden mennesket begyndte at bruge hunden for tusindvis af år siden, er den blevet anvendt som  hjælp i forbindelse med jagt. I takt med at jagtformerne er blevet ændret har mennesket gennem målrettet avl forandret hundene og tilpasset dem til nye arbejdsopgaver.

I anden halvdel af det nittende århundrede blev klapjagt på fasan højeste mode på de engelske godser. Det skabte et behov for en specialiseret apportør, hvis eneste opgave var så hurtigt som muligt at samle det vildt som jægerne skød op. Denne type jagt stillede store krav til hunden. Den skulle være:

 

	Mentalt stabil for at kunne klare stresset ved intensiv skudafgivning og vildtet faldende om ørerne.
	Rolig og stille for ikke at advare vildtet eller forstyrre skyttens koncentration.
	Udholdende for på jagt at bevare interessen for søget, så den søger effektivt hele dagen.
	Let at træne, for at kunne lære at arbejde i nært samarbejde med føreren.
	Blød i munden, dvs. bære vildtet uden at skade det.
	Desuden skulle hunden have en rimelig jagtlyst for med begrænset træning at kunne koncentrere sig om det vildt, som er blevet skudt, i et vildtrigt terræn.
	Til sidst var det vigtigt med em kropsbygning og størrelse, som var tilpasset til det arbejde som hunden skulle udføre.

Disse egenskaber eksisterede ikke samlet hos nogen bestående hunderace. Man forsøgte derfor at fremavle de ønskede egenskaber ved hjælp af forskellige typer af hunde, som levede på godserne. Stående fuglehunde, spaniels, terrier', hyrdehunde og måske også blodhunde blev anvendt. Disse blandinger producerede sikkert af og til brugbare apportører.

Men den hund, der kom til at betyde mest i dette avlsarbejde, var den canadiske St. Johnshund, også kaldt Labradorhund eller lille Newfoundlænder. Den minder i typen om den moderne Flatcoat. Den nedstammer sandsynligvis fra de vandspaniels, som fulgtes med de europæiske indvandrere, og som blev anvendt som arbejdshund af de canadiske fiskere. Når disse leverede fisk til de britiske havne fulgte hundene med og de blev hurtigt en attraktiv handelsvare.

Der findes klare beviser for at alle engelske retrieverracer har en fælles baggrund og at de blev udviklet qua blandinger mellem flere forskellige hunderacer. En del tidligere Labrador opdrættere hævdede dog, at Labradoren var en ren St. Johnshund, og på samme vis spredte Golden Retriever opdrættere myten om, at denne race nedstammede fra eksotiske russiske cirkushunde.

Med St. Johnshunden og måske endda flere forskellige vandspaniels som stamme udvikledes den moderne retriever. Pointer og Setter blev anvendt for at forbedre fart, stil og søgemønster. Hyrdehunde for at forbedre dresserbarheden. Flere andre racer er blevet anvendt af grunde som er ukendte.

Ud af en heterogen gruppe af hunde, som gik under betegnelsen retrievere, udviklede opdrættere forskellige typer efter deres eget ideal. På udstillinger blev hundene klassificeret efter farve og hårlag, hvilket af og til bevirkede at en hund kunne havne i gruppen Wavy Coated Retriever, mens en kuldsøster konkurrerede som Smoothcoated eller Labrador Retriever. Curly Coated Retrieveren anses for at være den race, som først nåede sin moderne form.

Den som først opnåede en stor popularitet var dog Wavycoated Retrieveren, den race som senere som følge af pelsens forandring kom til at hedde Flatcoated Retriever. Ved århundredskiftet havde den fået sin nuværende præg. Den var på den tid den antalsmæssigt største af retrieverracerne. Men allerede i 1910'erne passerede Labrador Retriever og senere oven i købet Golden Retriever, Flatcoated i popularitet.

Under 2. Verdenskrig var der kun et fåtal af opdrættere, som kunne holde gang i avlen og ved slutningen af krigen var der bare en ubetydelig rest af racen tilbage. Gennem et dygtigt rekonstruktionsarbejde af en lille gruppe at hengivne opdrættere gennem 50'erne og 60'erne er racen dog igen blevet veletableret, både i jagtsammenhæng og i udstillingsringen.

Standard for flatcoated retriever

FLAT COATED RETRIEVER

Oprindelsesland: Storbritannien

Anvendelse: Jagthund, apporterende.

Klassifikation: FCI Gruppe 8 (Retrievere, stødende jagthunde og vandhunde).

Sektion 1 (Retrievere).

Med brugsprøve.

Helhedsindtryk: En kvik og aktiv hund af middelstørrelse med et intelligent udtryk. Den besidder kraft uden at virke klodset, og er elegant bygget uden at være spinkel.

Temperament: I rigt mål begavet med naturlige egenskaber som jagthund. Den demonstrerer sin optimisme og venlighed ved en entusiastisk logren. Tillidsfuld og venlig.

Hoved: Langt og velformet.

Skalle : Flad og moderat bred.

Stop : Et let stop mellem øjnene, på ingen måde markeret, men nok til at undgå et indtryk af

faldende eller stigende næseryg (dish-face).

Næse : Af god størrelse, med åbne næsebor.

Kæber, bid : Lange og stærke kæber, der er i stand til at bære en hare eller fasan, med et perfekt,

regelmæssigt og komplet saksebid, dvs at de øverste tænder tæt overlapper de

nederste, og at biddet ligger vinkelret på kæberne. Sunde og stærke tænder.

Øjne: Middelstore, mørkebrune eller nøddebrune, med et meget intelligent udtryk (runde,

udstående øjne er særdeles uønskede). De er ikke skråtstillede.

Ører: Små og velansatte, båret tæt ind til hovedet.

Hals: Hovedet er velansat på halsen, som er rimeligt lang og uden løst halsskind. Halsen er i

en skrå placering harmonisk ansat i skulderpartiet og går jævnt over i ryggen, således

at hunden har let ved at følge et spor.

Krop:

Lænd : Kort og kvadratisk. Et langt og svagt lændeparti er særdeles uønsket.

Bryst : Dybt og ganske bredt, med veldefineret forbryst. De godt tilbagelagte ribben er fortil ret

flade, men hvælves gradvis mere mod midten, hvor de er godt hvælvede, og derfra

bliver de igen fladere mod bagparten.

Hale: Kort, lige og vel ansat. Den bæres muntert, dog aldrig meget over ryglinien.

Lemmer:

Forpart: Lige forben med god benstamme i hele deres længde.

Albuer : Bevæger sig frit og regelmæssigt langs brystkassen.

Bagpart: Muskuløs. Velstillet set fra alle sider.

Knæ : Moderat vinklede.

Haseled : Moderat vinklede, lavt ansatte. Kohaser er højst uønsket.

Poter: Runde og stærke, med sluttede og godt hvælvede tæer. Tykke og solide trædepuder.

Bevægelse: Fri og flydende, lige og præcis set både forfra og bagfra.

Pels:

Hårlag : Tæt, af fin til middel struktur og god kvalitet, så fladtliggende som muligt. Ben og hale

godt befjerede. Gode behæng hos den voksne hund fuldender elegancen hos en i

øvrigt god hund.

Farve : Udelukkende sort eller leverfarvet.

Størrelse: Ønskelig højde: Hanner 59 – 61.5 cm, tæver 56.5 – 59 cm.

Ønskelig vægt i hård kondition: Hanner 27 – 36 kg, tæver 25 – 32 kg.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for

bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, som påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

¤ ¤ ¤

Standarden udgivet af FCI 29 JANUAR 1999

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité

SEPTEMBER 1999

¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i SEPTEMBER 1988

Mental racestandard

Beskrivelse af den ideale retrievers opførsel

Retrieveren er en jagthund hvis vigtigste opgave er at bære (apportere) det skudte vildt til jægeren. Den typiske retrivers sædvanlige, føjelige natur gør den til en behagelig arbejdskammerat men også til et værdsat familiemedlem, som tager aktivt del i familielivet. Den typiske retriever er glad og aktiv med en god portion selvtillid og med et tillidsvækkende og venligt temperament.

Sociale egenskaber

Opførsel over for mennesker

Hjertelig og udadrettet med en udpræget vilje til at gøre tilpas. Selv overfor fremmede mennesker er den absolut ikke reserveret. Det robuste temperament medfører en stor tålmodighed748 selv i stressede situationer blandt mennesker.

Opførsel over for andre hunde

Andre hunde mødes med en venlig og interesseret attitude. En vis forskel mellem hanhundes og tævers måde at mødes med kønsfæller på er naturlig. Aggresivitet er en alvorlig fejl.

Jagtlige egenskaber

Opførsel over for vilde dyr

Retrieveren viser naturligvis interesse over for vildt, når det dukker op, men det går hurtigt over. Selv i vildtrige marker rettes hundens interesse mod det skudte vildt når den arbejder.

Opførsel før og under affyring af skud

Retrieveren udfører en stor del af sit arbejde passivt ved siden af skytten. Der forholder den sig roligt, stille og koncentreret for ikke at forstyrre jagten.

Markeringsevne

Retrieveren har en evne til at huske og finde (markere) nedfaldsstederne for flere stykker vildt under jagt. En rolig, koncentreret attitude under affyring af skud, og når der er vildt i nærheden, er en forudsætning for markeringsevnen. En god markeringsevne er afgørende for hundens effektivitet som apportør.

Søgearbejde

Søget udføres med stor udholdenhed i et højt tempo og i et mønster, som effektivt dækker det anviste terræn. Den udpræget gode lugtesans medfører en god evne til at finde vildt. Manglende lyst til at søge er en alvorlig fejl.

Apporteringsevne

Viljen til at aflevere det fundne til føreren er en meget udpræget, naturlig egenskab. Apporterne bæres langt fremme i munden, med et konstant blødt greb, og afleveres i et hurtigt tempo.

Vandarbejde

En af retrieverens vigtigste opgaver er vandarbejde. Den har derfor en medfødt, stærk vandpassion, som bevirker, at den med glæde går i og arbejder i vand. Svømmeevnen er god og udholdenheden er stor.

Sporingsevne

Både når det gælder det hurtige selvstændige sporingsarbejde efter skadet småvildt og det langsommere eftersøgningsarbejde efter hovvildt er retrieveren en effektiv og udholdende hund.

Samarbejdsevne

Det bløde men stabile temperement og den udprægede vilje til at gøre føreren tilpas er grundlaget for hundens evne til at gennemføre et effektivt arbejde.

Blødheden er grundlaget for kontakten mellem fører og hund. Stabiliteten er en forudsætning for hundens evne til selv under stress at forstå førerens anvisninger.

Racen har  følgende avlsrestriktioner i Danmark:

HD-krav:

Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK.
Hunde med status D eller E må ikke anvendes i avl.
BEMÆRK, denne restriktion omfatter hele racen.

Certifikat og championatsregler for Flatcoated Retriever

Særlige for at kunne deltage i brugshundeklasse:

Det er udstillerens pligt at gøre ringpersonalet opmærksom på, om hunden har opnået de championatgivende certifikater (dvs. er "fuldcertet").

Særlige krav for at kunne tildeles certifikat:

Flatcoated Retriever skal være anmeldt i brugshundeklasse.

Særlige krav for at kunne deltage i avls- eller opdrætsklasse:

Mindst to Flatcoated Retriever skal være tildelt samme præmiering på prøve som den, der kræves for at kunne tildeles certifikat.

Tillægskrav for at opnå titlen Dansk eksteriørchampion – DKCH:

Flatcoated Retriever skal have opnået mindst 2. præmie på markprøve B - åben klasse.

Dansk championat med jagtprøvepræmiering – DKCH(+J)

Flatcoated Retriever registreret i et FCI-anerkendt land kan endvidere opnå titlen DKCH(+J), hvis den efter den 1. januar 2008 opnår 1 dansk certifikat (CAC) og forinden har opnået nationalt eksteriørchampionat i et FCI-medlemsland.

I begge tilfælde gælder, at det sidste certifikat skal være opnået, efter at hunden er blevet 24 måneder.

Flatcoated Retriever skal tillige have opnået 1. præmie på markprøve i åben klasse A.

Flatcoated Retriever, der har opnået denne titel, skal på udstilling anmeldes i champion-klasse.

Dansk jagtchampionat - DKJCH

Flatcoated Retriever skal have opnået 3 x 1. vinder med certifikat på markprøve A under mindst 2 forskellige dommere. Mindst 1 af certifikaterne skal være opnået på vinderklasse, der er åben for alle retrieverracer. Endvidere kræves mindst Good på FCI-anerkendt udstilling, efter at hunden er fyldt 24 måne-der.

Dansk brugschampionat - DKBRCH

Flatcoated Retriever skal have opnået tre 1. vinderplaceringer med certifikat, heraf mindst 1 på B-prøve, mindst 1 på A-prøve og mindst 1 på fælles prøve for alle retrieverracer - under mindst 2 forskellige dommere. Endvidere kræves mindst Good på en FCI-anerkendt udstilling, efter at hunden er fyldt 24 måneder.

Er en flatcoat det rigtige for mig?

Overvejer du at anskaffe dig en flatcoated retriever?
Her er en lille quiz, som kan hjælpe dig med at finde  ud af om du ville blive en god flatcoatejer.

Hvor aktiv skal den hund være du vil have?

1. Jeg vil bare have en fodvarmer
2. Jeg kan måske tage ud med hunden et par timer om ugen
3. Jeg kan tilbyde en masse motion, og elsker at finde på nye opgaver næsten hver dag

Hvis du vil have  en flatcoat, er det korrekte svar "C". Flatcoated retriever elsker at blive sat på opgaver og kræver en masse motion, for det meste mindst to timer om dagen og gerne meget mere. En træt flatcoat er en god flatcoat!

Vil du have en vagthund?

1. Ja
2. Nej

Hvis du vil have  en flatcoat, er det rigtige svar "B". Flatcoated retriever er ikke gode vagthunde.

Har du børn?

1. Ja, under 3 år gamle
2. Ja, større børn
3. Nej

Hvis du vil have  en flatcoat, er det rigtige svar ethvert af disse, men da flatcoated retriever er aktive og fremfusende hunde, er det nødvendigt at holde øje med dem, når de er sammen med småfolk, så de ikke vælter dem omkuld eller slikker dem til døde!

Har du planer om at deltage i nogen form for hundesport?

1. Nej
2. Jeg ved ikke så meget om det, men jeg er interesseret i at lære
3. Ja, absolut

Hvis du vil have  en flatcoat, er det rigtige svar "B" eller "C". Flatcoated retriever er naturtalenter inden for mange forskellige hundesporter, inkl. markprøver (selvfølgelig!), lydighed, agility, spor og redningshundearbejde. Deltagelse i disse aktiviteter hjælper med til at holde hunden både fysisk og psykisk i form. En lykkelig flatcoat er en flatcoat som arbejder.

Hvor skal din hund opholde sig?

1. Udendørs
2. Udendørs undtagen når vi er hjemme
3. Indendørs

Hvis du vil have  en flatcoat, er det rigtige svar "C". En flatcoat som bliver efterladt alene udendørs vil hurtigt kede sig og begynde at ødelægge, og den vil lide af ensomhed.

Hvad vil du gøre med din hvalp, når du ikke er hjemme?

1. Anbringe den udendørs.
2. Anbringe den på et afgrænset område.
3. Lade den have fri adgang til hele huset.

Hvis du vil have  en flatcoat, er det rigtige svar "B". Flatcoat hvalpe kan være de rene vandaler (og de bliver ved med at være hvalpe meget længe!).

Hvad vil du gøre, hvis din hvalp har tygget i dine bedste og dyreste sko?

1. Tage en sammenrullet avis og slå hvalpen.
2. Tage en sammenrullet avis og slå dig selv i hovedet, fordi du lod skoene stå fremme?

Hvis du vil have  en flatcoat, er det rigtige svar "B". Du bliver nødt til at 'hvalpe'sikre dit hjem, hvis du vil have en flatcoat!

Hvordan vil du have det med at hunden spiser afføring?

1. Gud! Nej det er ikke hunden for mig!
2. Jeg tror jeg kan tage det, og arbejde med at træne hunden til ikke at gøre det.

Hvis du vil have  en flatcoat, er det rigtige svar "B". Mange flatcoat spiser afføring. De har også en forkærlighed for at indtage andre ting som f.eks. sokker, strømpebukser og sten.

Hvordan har du det med at eje en hund, som kan dø i en tidlig alder af cancer?

1. Nej tak
2. Hvis det er den rigtige hund for mig, er jeg villig til at tage chancen

Hvis du vil have  en flatcoat, er det rigtige svar "B". Desværre er flatcoated retriever disponeret for kræft, og mange dør i en ung alder. Man siger om flatten, at alt over 10 år er en foræring.

Fordele og ulemper ved en Flatcoat

af Sally Terroux
oversat fra engelsk af Yvette Schalburg

Flatten er ekstremt alsidig som jagthund og et lydhørt familiemedlem. Som kæledyr er flatten en aktiv hund, som falder godt til i bylivet, men som kræver betydeligt daglig træning og aktivitet sammen med familiemedlemmerne.

Den typiske flat' føler sig  meget "betydningsfuld" og forventer at blive beundret, når den bærer noget (hvad som helst) i munden.

Den elsker at lege i vand, men er almindeligvis renlig og behøver kun at blive børstet en gang om ugen.

Den gør af fremmede på afstand, men det er nødvendigt at lære den at det ikke er en god ide at hoppe legesygt op af dine gæster. 

Den har et venligt sind og elsker at lege med børn, men man skal normalt træne den til at lege mere forsigtigt med småbørn.

Dens naturlige instinkter er stærke og den elsker at grave og tygge, men normalt  ikke overdrevent.

Flatten er en klog hund, hvis intelligens kan give problemer, hvis ikke det bliver kanaliseret i den rigtige retning.

Den er en glad hund, som bevarer sit ungdommelige sind til langt op i alderen.

Fabler om retrievere

Hvis du går med tanken om, at anskaffe dig en hund ?

Så læs lige nedenstående før du tager den endelige beslutning.

Hvor kunne du?

Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le.

Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven.

Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven.

Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen.

Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre.

Vi gik lange ture og løb i parken, kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde", sagde du), og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.

Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og også da du blev forelsket.

Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.

Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem.

Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur.

Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave".

Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.
 

Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig.
Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din hund" til "bare en hund", og du brød dig ikke om at have udgifter i forbindelse med mig.
 

Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde.

Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer".

Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min hund!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært ham, om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende.

Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med. Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu.

Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig.

De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne han gøre det?"
 

De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag nu tillader. De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden.
 

I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm . eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød sig om mig, en eller anden som ville redde mig.

Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne - boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede.

Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum. Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens dage var talte.

Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det.

Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden.

Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?"

Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde "Undskyld". Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet, eller forladt eller ville skulle klare mig selv - et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted.

Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på.

Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt.

Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.

Din hund

Kilde: Jim Willis 2001