Flatcoated Retriever;

Dansk Retriever Klubs prøver

markprøve

Introduktion

Flatcoat med andRetrievere afprøves i markeringsarbejde, lydighed, vedholdenhed, søg, vandarbejde, ro på post, vildtbehandling, samarbejde - både med andre hunde og med andre førere.

Prøverne afvikles som A- og B-prøver. A-prøverne foregår på jagt, hvor der nedlægges vildt.

B-prøverne afvikles typisk udenfor jagtsæsonen, og er afprøvning af hundene i simulerede jagtsituationer, hvor der anvendes koldt vildt.

Desuden afvikles prøverne som C-prøver, som er uofficielle prøver, men ellers foregår på samme måde som B-prøver.

Til top

Flat'ten som markprøvehund

En flatcoat er en god markprøvehund, men det er sjældent, at du ser en flatcoat vinde Retriever Klubbens Unghundemesterskaber (hvor hunden højst må være 2 år gammel ved prøvens afholdelse), da flatten modnes sent og derfor sjældent er klar til de udfordringer, den stilles overfor på Unghundemesterskaberne.

Til top

Brugsprøve

Dansk Retriever Klubs brugsprøve er en forholdsvis nem lydighedsprøve, som består af lineføring, fri ved fod, bliv, hjemkald samt apportering. Desuden bliver hunden reaktion på skud testet.

brugsprøven - Copyright © 2000 af Yvette SchalburgRetrievere, som har bestået brugsprøven, er kvalificeret til at deltage på Dansk Retriever Klubs markprøver.

I de fleste af retrieverklubbens regioner er det også et krav, at brugsprøven er bestået, før du kan deltage på regionernes videregående træning.

Almindelige regler

For at kunne deltage på DRKs brugsprøver skal hunden være mindst 8 måneder gammel og stambogsført i Dansk Kennel Klub eller andet klub/organisation, godkendt af FCI. Både ejer og fører skal være medlem af Dansk Retriever Klub eller Dansk Kennel Klub. En hund kan kun gå op til prøve én gang samme dag. Anmeldelse kan ske direkte til dommeren umiddelbart før prøveaflæggelsen. Ejeren/føreren skal på den udleverede anmeldelsesblanket give oplysning om hundens stambogsnummer, navn, fødselsdato, race og køn. Stambog skal forevises. Det af DRK fastsatte anmeldelsesgebyr betales samtidig med afleveringen af anmeldelsen.

Hunde, som har bestået brugsprøven, er kvalificeret til at deltage på markprøve.

Føreren må ikke være i besiddelse af stok, pisk eller lignende under prøven. Efter passage af pkt. 2 på brugsprøvebanen, når line og halsbånd er taget af, må føreren ikke være i synlig besiddelse af disse under resten af prøven.

Ved bedømmelsen tages der hensyn til hundens opførsel og temperament. En forkuet og/eller aggressiv hund kan ikke bedømmes.

Før prøvens aflæggelse skal dommeren undersøge, om hunden er kryptorkid. Kryptorkide hunde kan ikke afprøves, hvorfor gebyr tilbagebetales. Løbske tæver afvises ikke, men bør vente til sidst.

Prøvens form

Prøven aflægges på en bane over fem punkter, som vist på ovenstående illustration:

Hundene afprøves enkeltvis.

Hunden koblet ved fod. Føreren går med hunden fra pkt. 1 til 2. Der lægges vægt på, at hunden villigt følger føreren.

Hunden fri ved fod. Føreren aftager line og halsbånd ved pkt. 2 og fjerner begge dele af syne. Føreren går med hunden fri ved fod fra pkt. 2 over 3 og 4 til 5. Der lægges vægt på, at hunden villigt følger føreren.

Afdækning og tilbagekald. Ved pkt. 5 skal hunden sidde eller ligge dæk, mens føreren fjerner sig fra den over pkt. 2 til 1. Det afgørende er ikke, om hunden sidder eller dækker, men om den bliver på stedet. På dommerens tilladelse kalder føreren hunden til sig, og den bør komme direkte tilbage og sætte sig hos f

Apportering. Føreren står ved pkt. 1 med hunden løs, siddende eller liggende, og kaster en apporteringsgenstand mindst 10 m, mod pkt. 2, hvorefter hunden på dommerens tilladelse og førerens kommando skal apportere. Afleveringen skal foregå siddende. På kommando skal hunden aflevere til førerens hånd. Apporteringen kan om nødvendigt gentages, hvis det tjener til hundens fordel. Der lægges vægt på den iver, hurtighed og effektivitet, hvormed hunden apporterer. Sløset behandling samt tygning og bidning i apporteringsgenstanden er væsentlige fejl.

Helhedsindtryk. Ved bedømmelse tages hensyn til hundens hele opførsel og temperament.

Skudafprøvning. Føreren fjerner sig ca. 1 m fra hunden, og der afgives skud med en 6 mm alarmpistol. Viser hunden jagtiver, ved at den f.eks. rejser sig, er det ingen fejl, men den må ikke vise angst eller flygte bort fra det sted, den blev placeret. Ved skudafgivelsen står dommeren i rimelig afstand fra hunden, og skud afgives væk fra hunden.

Point- og præmieringssystem

  1. Hunden koblet fri ved fod (0-10 point)
  2. Aflægning og tilbagekald (0-10 point)
  3. Apportering (kun selve apporteringen bedømmes, og point gives under punkt e. (0-10 point)
  4. Aflevering og vildtbehandling (0-5 point)
  5. Helhedsindtryk (0-5 point)

 

Præmieringssystem. Der tildeles "bestået" eller "ikke bestået" efter kvalitetsbedømmelse.
Bestået er 35-40 point.
Hunde, der opnår 0 point i en af disciplinerne, kan ikke bestå.

Til top

Kvalifikationsprøve

.............

Til top

Markprøver

Retrieverklubbens markprøver er delt op i 2 typer prøver:

Uofficielle

C-prøver (koldt vildt eller dummier)

Officielle (resultatet bliver registreret på hundens stambogsnummer)

B-prøver (koldt vildt)

A-prøver (jagt)

alle på nær A-prøver (÷begynderklasse) er delt op i 3 klasser:

Begynder klasse

Åben klasse

Vinder klasse

som hver for sig på nær Begynderklassen (÷dirigering) består af 3 forskellige discipliner:

Markering

Dirigering

Frit søg

Vildtet bliver tjekket for evt. bidhuller - Copyright © 2000 af Yvette Schalburg

Til top

Markering

At retrieveren markerer betyder, at den ser et stykke vildt falde fra himlen, lægger mærke til hvor det falder og husker nedfaldsstedet, indtil den bliver sendt af sted for at apportere (hente) vildtet.

Markeringsarbejdet deles så op i forskellige sværhedsgrader. Det kan f.eks. være:
Antallet af samtidige markeringer
enkelt
dobbelt
trippel
Hvor og hvordan markeringen kastes
over land eller vand
kort eller langt
vinklen mellem markeringerne
synligt eller ikke synligt nedfaldssted
med eller uden distraktion
med eller uden terrænskift
Tiden retrieveren skal vente, før den får lov til at apportere vildtet
Andre distraktioner
en anden hund, som først skal gennemføre sin opgave

Til top

Dirigering

Ved dirigering er situationen den, at hverken retrieveren eller føreren  har set vildtet falde.Præmieoverrækkelsen foregår på parolen - Copyright © 2000 af Yvette Schalburg

Det er ikke hensigtsmæssigt at retrieveren søger frit i området, da det tager for lang tid og tærer for meget på kræfterne, og hundeføreren skal derfor kunne sende sin retriever ud i en bestemt retning og ved hjælp af fløjtesignaler og håndtegn kunne dirigere den så tæt som muligt på det angivne nedfaldssted, før den igen ved hjælp af et fløjtesignal får besked på at bruge næsen og søge efter vildtet.

Til top

Frit søg

I frit søg er situationen den, at der er faldet en del vildt (fugle og/eller kaniner) spredt over et større område, som nu skal findes og samles op. Her skal retrieveren selvstændigt kunne afsøge det angivne område på en fornuftig måde.

Når den støder på vildt, skal den spontant samle vildtet op og hurtigst muligt aflevere det til føreren, hvorefter den skal søge videre indtil der ikke er mere vildt i området eller føreren stopper den.

Til top

Klasse opdeling

Begynder klasse

    • Enkelt markering på land
    • Enkelt markering på vand
    • Frit søg

Åben klasse

    • Enkelt markering
    • Dobbelt markering
    • Dirigering
    • Frit søg i samarbejde med anden hund

Vinder klasse

    • Dobbelt/trippel markering
    • Dirigering med distraktion
    • Frit søg i samarbejde med andre hunde

Workingtest

..................

Til top

Webmaster: Yvette Schalburg
Copyright © 2000 af Yvette Schalburg 
Alle rettigheder forbeholdes
Senest opdateret: 06. marts 2008