Flatcoated Retriever

Avl; løbetid, parring, drægtighed, fødsel m.m.

Start

Løbetid

Den første løbetid indtræder typisk i alderen 7-18 måneder. De fleste tæver har opnået den første løbetid indenfor det første leveår.  Løbetiden varer typisk 3 uger, men kan variere i længde fra 3-21 dage. I den første halvdel af løbetiden ses blødningen . Hen mod ægløsningen aftager blødningen og flåddet bliver mere klart. Ægløsningen finder typisk sted mellem 12. og 14. dag, men også her er der store variationer. Det nøjagtige ægløsningstidspunkt - og dermed det optimale parringstidspunkt - kan bestemmes vha. en blodprøve, hvor blodets indhold af progesteron måles. Efter en fødsel optræder den næste løbetid ca. 5-8 måneder senere.

Parring

Tema om drægtighed hos hund

Af dyrlæge Henning Ingemann

Hvor længe varer en drægtighed hos hunden?
Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54 - 72 dage, efter den dag hvor tæven har accepteret parring første gang.    

Hvis man regner med gennemsnittet på 63 dage, svarer dette til 9 uger, og i det følgende beskrives hvalpens udvikling uge for uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født.

1.+ 2. + 3. uge:
Efter en vellykket parring transporteres de befrugtede æg ind i æggelederen, hvor celledelingen starter.

Efter ca. 8 - 12 dage består fosteret af 16 celler, også kaldet morula-stadiet, og  i den størrelse kommer det ind i livmoderen. 

I livmoderen fortsætter celledelingen. Fosteranlægget er i den kommende uge ikke fæstnet  til livmodervægen, men flyder frit omkring.

Efter ca. 3 uger, med en variation på mellem 17 - 22 dage,  er fosteranlæggene ligeligt  fordelt i de to livmoderhorn og er nu i gang med at vokse fast på livmodervæggen. Fosteranlæget er på dette tidspunkt ca. 1 cm. langt og minder om en lille fisk med udvækster, som senere bliver til for og bagben .

Der hvor fosteranlæget er vokset fast på livmoderen, dannes moderkagen, som bliver fosterets forbindelse med moderen.  Igennem moderkagen, der også kaldes placenta,  tilfører tæven de næringsstoffer som  fosteret skal bruge i den kommende udvikling. Fosteret forbindes med  moderkagen via sin  navlestreng.

4. uge:
Man kan nu tydeligt skelne for- og bagben. Øreflipperne er synlige som en lille fold og ører og øjne bliver dannet i denne uge.

Fosterhinderne kan i dette stadie føles som bobler på ca. 2,5 cm størrelse. Hvis man med sikkerhed skal kunne fastslå en drægtighed ved at føle på bughulen (palpation),  kræver det en meget rolig og slank tæve.

Drægtigheden kan påvises ved ultalydsscanning fra dette tidspunkt.

5. uge:
I denne uge formes øjenlågene, og følehårene på overlæben og over øjnene anlægges.

Øreflippen vokser, så den næsten dækker over anlægget til øregangen. Fem par dievorter med tilhørende mælkekirtler, samt de ydre kønsorganer begynder deres udvikling.

I løbet af denne uge vil fosterets poter begynde at forme det, der senere bliver til trædepuder og tæer. Omkring dag 33 lukker ganen, så efter denne dato kan ganespalte ikke opstå. I det hele taget er den mest risikofyldte tid, hvor kemikalier og andre stoffer kan skade fosteret, nu overstået. Her begynder også dannelsen af tarmsystemet, som på dette stadium endnu befinder sig i navlestrengen.

Drægtigheden kan nu ikke længere føles, men ultralydsscanning er den mest anvendelige metode fra nu af og indtil fosteret kan påvises med røntgen billeder.

Tæven vil muligvis først nu vise de første tegn på drægtighed ved en ændret adfærd, men bugen har endnu ikke ændret facon.

6 uge:
Øreflipper og øjenlåg vokser og dækker i slutningen af ugen henholdsvis øregang og øjne.  De ydre kønsorganer begynder at forandre sig i retning af han- og hunkønsorganer.

I starten af ugen adskilles tæerne helt, og i slutningen af ugen vil kløerne blive dannet. Følehår begynder at vokse ud af de anlæg, der blev dannet ugen før.

Tarmsystemet forlader navlestrengen og befinder sig nu i den endelig placering i bughulen.

Hos tæven ses en svag rosafarvning af dievorterne, og afhængig af antallet af hvalpe i livmoderen vil bugen tiltage en lille smule i omfang.

Der er ikke grund til foderændringer endnu.

7. uge:
I løbet af denne uge vil kropsbehåring vokse ud, og farvemarkeringen vil kunne ses.

Poterne og trædepuderne er efterhånden færdigdannede.

Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve uden for livmoderen.

Fra dette tidspunkt  er det egentlig kun størrelsen, der øges.

Forbeningen i knoglerne er nu så fremskreden, at man fra dag 49 kan se fostrene på røntgenbilleder.

Det er nu for første gang i drægtigheden muligt at se fosterbevægelser.

Tævens bug er i de fleste tilfælde tydeligt forøget, og mælkeproduktionen er  begyndt.

Foderet bør fra nu af være specialfoder til drægtige tæver/hvalpe, men ikke i store mængder. Der er ingen fordel i at tæven bliver for tyk før fødslen.

8. uge:
Fosteret er færdigdannet og kan nu føles, og til tider kan fostrenes hjerteslag høres.

Tæven er nu nærmest besværet af sin vægt og sit omfang og skal i denne periode vænnes til sin fødekasse. Mælkekirtlerne  er spændte og fulde af mælk.

9. uge:
Den sidste uge af drægtigheden forbereder tæven sig til fødslen. Hun bliver mere stille og interesserer sig ikke så meget for at lege, og kan være mindre social end normalt.

De sidste 2-3 døgn før fødslen bør man reducere fodermængden med 30-40 %, og i det sidste døgn før selve fødslen vil tæven normalt ikke æde.

Fra ca. 60. dagen kan fosteret overleve uden for livmoderen .

Tæven bør senest en uge før fødsel introduceres til egnet fødested , allerbedst en velindrettet fødekasse. Her vil hun kunne udfolde noget af den naturlige redebygning, som mange tæver udfører 2-4 døgn før fødslen. Det består i at samle klude sammen og eventuelt flænse og grave i fødekassens bund.

Skederegionen vil blive stor og slap.  Bækkenmuskulaturen afslappes, og hos en del tæver vil der være voldsom mælke spænding flere døgn før fødslen.

Umiddelbart før fødslen bliver hun urolig og rastløs, og der vil optræde plukveer eller opblokningsveer. Disse veer presser fosterhinden fra den første hvalp ned i fødselsgangen.

Fødselsvejen skal udvides og fosteret skal presses ind i bækkenet før de rigtige presseveer går i gang. I dette forløb vil fosterhinderne på et eller andet tidspunkt briste og indholdet flyde ud af skeden. Man siger at "vandet er gået" og så starter den rigtige fødsel. Opblokningsperioden varer typisk 4-6 timer, men kan i sjældne tilfælde vare et døgns tid.

For bedre at kunne forudsige den nøjagtige fødedag, kan man starte denne uge med at tage tævens temperatur 2 x dgl. (morgen og aften). Temperaturen tages ved at føre et ganske almindeligt "menneske"-termometer et par cm. ind i endetarmen i et to minutter.  Herved kan man få et overblik over hvordan tævens temperatur svinger normalt.

Når der konstateres et temperaturfald kan man med fordel tage temperaturen hver 3.-4. time.

Når temperaturen ligger ca. 1 - 1½ grad under det normale ved flere målinger med nogle timers interval, vil fødslen gå i gang indenfor 12-24 timer.

Sakset fra Netdyredoktoren

Diverse udstyr

Engangsfødekasse fra Tholo

Pris: 1.029,- kr. april 2008

ID-halsbånd i 2 størrelser fra Tholo

Kend forskel på dine hvalpe med et farvet ID bånd. findes i 10 forskellige farver og i 2 størrelser. Lavet i blødt nylonmateriale med velcro.

Lille: 10,- kr.
Indstillelig: 16-23 cm
Bredde: 1,5 cm

Stor: 12,- kr.
Indstillelig: 26-32 cm
Bredde: 1,5 cm

Farver:
Grøn, rød, lysblå, sort, lyselilla, blå, gul, lilla, lyserød og pink.

De første 8 uger

Sterilisering af tævehund

Af dyrlæge Jesper Lemche

Hvad er sterilisering?
Sterilisering af hunden er en neutraliseringsform, hvor dyrlægen ved en operation fjerner tævehundens livmoder og æggestokke. Det betyder at din hund ikke kommer i løbetid, at den ikke kan få hvalpe, og at den ikke vil blive falsk gravid. Samtidig forhindrer en sterilisering også sygdomme i livmoder og æggestokke som f.eks. livmoderbetændelse, der rammer mange ældre tævehunde, og kræft i æggestokkene. Hvis man steriliserer hunden tidligt i livet nedsætter man også dens risiko for at udvikle kræft i mælkekirtlerne (brystkræft). Alle tævehunde har ca. 25 % risiko for i løbet af deres levetid at udvikle kræft i mælkekirtlerne. Denne risiko nedsættes til mindre end 8% hvis man steriliserer før 2. løbetid, og helt ned til under 1% hvis man steriliserer før hunden har haft sin første løbetid.

Du kan også som ejer vælge at sterilisere hunden ved at lade dyrlægen give den en p-sprøjte. Det er en hormonbehandling hunden kan få for at undgå at den kommer i løbetid. Behandling starter med at dyrlægen undersøger hunden for at sikre sig at den befinder sig på det rigtige tidspunkt i sin seksualcyklus. Efter første behandling skal hormonbehandlingen gentages hver 5. måned resten af hundens liv.

Hvornår skal man vælge sterilisering?
Du kan vælge at lade din hund blive steriliseret hvis du vil undgå at den kommer i løbetid, får hvalpe eller bliver falsk gravid. Samtidig bliver alvorlige sygdomme forebygget eller undgået. Alle tævehunde der ikke skal bruges til udstilling og avl vil have fordel af at blive steriliseret. Steriliserede tævehunde lever længere, er sundere og har en bedre livskvalitet. De skal ikke gennemgå løbetider hvor de kan risikere uønskede parringer, hvor de måske ikke må færdes hvor de plejer, og hvor de måske skal gå rundt med bukser og ble. De bliver ikke udsat for de hormonelle påvirkninger vi kalder falsk graviditet, hvor de får mælk i mælkekirtlerne og ændrer adfærd i en periode. Og de har en nedsat risiko for at få kræft.

Fordelen ved p-sprøjter er at man har mulighed for at stoppe behandlingen, hvis du alligevel ønsker at din tævehund skal have hvalpe. Desuden kan det være en fordel at hunden regelmæssigt bliver undersøgt af dyrlægen, og at man undgår løbetider med alt hvad det kan indebære af påtrængende hanhunde og uønskede parringer.

Er der bivirkninger ved at min hund bliver steriliseret?
Ulemperne ved en sterilisation er at din hund skal gennemgå en operation under fuld narkose. Men en ung, sund og rask hund tåler langt bedre en operation end den ældre hund, som kan have udviklet livmoderbetændelse eller kræft i mælkekirtlerne, og hvor en operation er nødvendig for at redde hundens liv. På moderne veldrevne dyreklinikker vil din hund ikke opleve nogen smerte eller væsentligt ubehag i forbindelse med en operation. Der anvendes de bedste bedøvelsesmidler og smertestillende medicin, og patienterne overvåges omhyggeligt både før, under og efter operationen.

Steriliserede hunde har lettere ved at blive tykke end ikke steriliserede, men det problem løser du let med passende fodring og motion. Det er beregnet at en sterilisation medfører en nedsættelse af stofskiftet til 80% af det oprindelige. En tilsvarende nedsættelse af energiindholdet i foderet vil være nødvendig for at forhindre overvægt. Til dette formål kan du med stor fordel bruge et kalorielet foder.

Enkelte tævehunde af racer med lang krøllet pels kan få pelsproblemer efter en sterilisation, men det kan løses med medicin.

Nogle få steriliserede tævehunde vil kunne blive urininkontinente når de bliver ældre. Det vil sige at de ikke kan holde på vandet, når de slapper af og sover, og derfor kan det dryppe med urin fra dem. Dette problem kan også løses med medicin.

Sammenlignet med fordelene ved at sterilisere - længere levetid, bedre livskvalitet, nedsat risiko for at få kræft o.s.v. - er risikoen for disse få bivirkninger for intet at regne.

Ulemperne ved p-sprøjter er først og fremmest, at de gentagne hormonbehandlinger øger risikoen for at din hund kan udvikle livmoderbetændelse og kræft i mælkekirtlerne.

I forhold til sterilisering er det også en ulempe, at tæven kan blive falsk gravid, selvom den får p-sprøjter. Samtidig kan det være en ulempe at p-sprøjter er en dyrere løsning end sterilisering, og at det kræver hyppige besøg hos dyrlægen.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis...
...du har fået en tævehund og ikke ønsker at den skal have hvalpe. Ud fra dine ønsker og din hunds alder og race, vil din dyrlæge kunne rådgive dig om den bedste løsning for din hund.

Sakset fra Netdyredoktoren

Kastration af hanhund

Af dyrlæge Jesper Lemche

Hvad er kastration?
Kastration af hund er en neutraliseringsform, hvor dyrlægen ved en operation fjerner hanhundens testikler. Derved letter man tilværelsen for den hanhund, som ikke skal bruges til avl.

En stor del af en hanhunds adfærd er særdeles uhensigtsmæssig, hvis han skal leve som familiehund: Han må ikke parre hverken løbske tævehunde, møbler eller børn og gæster. Han må ikke strejfe efter tævehunde i løbetid, og hans naturlige drift om at blive flokfører må holdes nede, da hans flok jo består af mennesker, som alle skal være over ham i hierarkiet. Hans naturlige behov for at dominere andre hanhunde får heller ikke lov til at komme til udtryk. Det bliver betragtet som aggression og kan i værste fald føre til voldsomme hundeslagsmål, overfald på andre hanhunde og bidskader på mennesker. Hanhunde med denne type adfærdsproblemer udgør en stor del af de hunde, som enten ender på internater eller bliver aflivet i en ung alder.

Men der er andre grunde til at anbefale kastration af hanhunde. Nogle hundes testikler udvikler sig ikke normalt, men bliver siddende i bughulen eller i lyskekanalen frem for i pungen. Dette kalder man kryptorkisme, og det er en arveligt betinget tilstand. Kryptorkisme kan være enkeltsidig eller dobbeltsidig. Den kaldes abdominal, hvis den berørte testikel befinder sig i bughulen, og inguinal, hvis testiklen sidder i lyskekanalen. Begge disse tilstande medfører en øget risiko for testikelkræft, og for drejning af testiklen med en deraf følgende smertefuld snoning af sædstrengen. Hanhunde, der lider af kryptorkisme, bør kastreres; både for deres egen skyld, men også for at forhindre avl af kryptorkide hunde.

Gamle hanhunde udvikler ofte en forstørret blærehalskirtel (prostata), og har øget risiko for kræft i denne kirtel. De har også en øget risiko for udvikling af mellemkødsbrok (perinealhernie). Dette er en tilstand, hvor muskulaturen omkring endetarmen svinder, så den bageste del af tarmen falder ud til siden mellem musklerne. Mellemkødsbrok kan behandles med en operation, hvor man også kastrerer hunden for at undgå gentagelser.

Hvornår skal man vælge kastration?
Du kan vælge at lade din hanhund kastrere, hvis du har besluttet, at den ikke skal bruges til avl. Samtidig mindsker du risikoen for adfærdsproblemer som strejfen, aggression og dominans, og du nedsætter eller fjerner risikoen for udvikling af alvorlige sygdomme som testikelkræft, prostatakræft og mellemkødsbrok. En kastreret hanhund tilpasser sig lettere tilværelsen som familiehund, har lettere ved at omgås andre hunde, og vil også som brugshund have lettere ved at koncentrere sig om sine opgaver.

Er der bivirkninger ved, at min hund bliver kastreret?
Ulemperne ved en kastration er, at din hund skal gennemgå en operation under fuld narkose. Men en ung, sund og rask hund tåler langt bedre en operation end den ældre hund, som kan have udviklet sygdomme i testiklerne eller prostata og mellemkødsbrok, og hvor en operation kan være nødvendig for at redde hundens liv. På moderne, veldrevne dyreklinikker vil din hund ikke opleve smerte eller væsentligt ubehag i forbindelse med en operation. Der anvendes de bedste bedøvelsesmidler og smertestillende medicin, og patienterne overvåges omhyggeligt både før, under og efter operationen.

Kastrerede hanhunde har lettere ved at blive tykke end ikke-kastrerede hunde. Det problem løser du dog let med passende fodring og motion. Det er beregnet, at en kastration medfører en nedsættelse af stofskiftet til 80% af det oprindelige. En tilsvarende nedsættelse af energimængden i foderet vil være nødvendig for at forhindre overvægt. Til dette formål kan du med fordel fodre med et kalorielet foder.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis...
... du har fået en hanhund, som du ikke ønsker brugt til avl. Ud fra dine ønsker og din hunds alder og race, vil dyrlægen kunne rådgive dig om den bedste løsning for din hund.

Sakset fra Netdyredoktoren

™

Webmaster: Yvette Schalburg
Copyright © 2000 af Yvette Schalburg 
Alle rettigheder forbeholdes
Senest opdateret: 22. februar 2008